28. jan 2020

Nyhedsopdatering fra bestyrelsen

Kære medlemmer af Djurslands Turistforening. Så er det igen tid til en kort nyhedsopdatering fra bestyrelsen.

 

Fejring af Halmstadfærgen

Foreningen deltager i fejringen af Halmstadfærgens start lørdag d. 1. februar. I kan møde os i teltet på havnen om morgenen. Visit Århus har en stand på Kattegatcentret om formiddagen. Desuden kommer der en udstilling på Grenaa Turistkontoret med billeder og korte fortællinger om vores Sveriges-færger gennem tiderne.

Turistkontoret har allerede et samarbejde i gang med udveksling af turistbrochurer og turistinfo med Destination Halmstad.

 

Forårsmesse og Fest-i-Vand

Djurslands Turistforening er med på en stand på Forårsmessen d. 14.-15. marts og på Grenaa Havn til Fest-i-Vand d. 14.-15. juni. Måske ses vi der?

 

Den gamle smedje

Sammen med BLIN (Bygnings- og Landskabskultur i Norddjurs) arbejder vi på at få mere aktivitet i den gamle smedje på Nytorv i Grenaa. Vi arbejder hen imod flere åbningsdage og mere aktivt smedearbejde i den gamle smedje.

 

Vores guidede ture 2020

Vi udgiver igen en trykt folder med tilbud om guidede ture i 2020. I år bliver brochuren udvidet med flere ture i bl.a. Ørsted og Gjerrild. Vi modtager gerne forslag til andre byture rundt i kommunen!

 

Har du idéer til Facebook?

Vi vil meget gerne have små artikler på vores Facebookside ”Djurslands Turistforening” som appetitvækkere for både lokale og turister. Kom gerne med ideer til små reklame- og PR-artikler til formanden på mail aarsnes.frandsen@stofanet.dk.

 

Generalforsamling (UDSKUDT - ny dato kommer snarest)

Foreningens generalforsamling afholdes tirsdag d. 12. maj i FriskFiskens lokaler. Jacob Lænsø holder et oplæg om arbejdet med Bæredygtighedens Hus inden selve generalforsamlingen.

I får en indkaldelse til generalforsamlingen senere, men sæt allerede X i kalenderen nu.

 

Birgit Årsnes

Formand for Djurslands Turistforening