03. apr 2021

Nyhedsbrev fra Djurslands Turistforening

Kære medlemmer af Djurslands Turistforening. Så er det igen tid til en kort nyhedsopdatering fra bestyrelsen.

 

Generalforsamlingen og kontingent er udsat

Foreningens generalforsamling er udsat til efteråret, hvor verden forhåbentlig er blevet mere normal. Vi indkalder selvfølgelig til generalforsamlingen i god tid.

Ligesom generalforsamlingen udsætter vi også betalingen af kontingent til efter sommeren.

 

100 hemmelige oplevelser på Djursland

Bogen om de gode turistoplevelser er nu udkommet, og I kan købe den hos den lokale boghandler eller i Dronningens Ferieby. Når Grenaa Turistkontor igen åbner, kan I naturligvis også købe den der. Prisen er 125 kr.

Bogen kan også bestilles hos udgiveren, Kari Baklund:

http://skriftogtale.com/100-hemmelige-oplevelser-paa-djursland/

Bogen slår et slag for nogle af de oplevelser som måske ikke er så kendt af så mange. Så det vil være oplagt at lade nogen eksemplarer af bogen ligge fremme som inspiration til turister og lokale gæster / kunder.

 

Vores guidede ture i 2020

Vi planlægger igen en trykt folder med tilbud om guidede ture til sommer. I år bliver brochuren udvidet med ture i den vestlige del af kommunen ved Dystrup Sø og i Ørsted.

Har du idéer til nye guidede ture, så kontakt bestyrelsen.

 

Ny gammel Grenaa-plakat

Vi arbejder på at kunne få lov til at sælge Viggo Vagnbys flotte plakat med Søren Kanne og teksten ”Grenaa. Søren Kannes by. Byen ved vandet, centrum i landet”. Størrelsen er 50 x 70 cm. Vi sender en mail ud, så snart aftalen er i hus.

 

Har du idéer til Facebook?

Vi vil meget gerne have små artikler på vores Facebookside ”Djurslands Turistforening” som appetitvækkere for både lokale og turister. Hvis du har ideer til små reklame- og PR-artikler, så kontakt formanden på aarsnes.frandsen@stofanet.dk.

 

Med venlig hilsen

Birgit Årsnes

Formand for Djurslands Turistforening

Tlf. 2344 8014

Mail: aarsnes.frandsen@stofanet.dk