På udflugt med familien
Legepladser, parker, skove og strande – Djursland har alt det, børnefamilien har brug for til en ferie med vand, sand og leg. Tag på udflugt ved stendysserne ved Tustrup, nyd udsigten fra Thorsø Høje, bad ved de mange børnevenlige strande, tag på skovture i en af Djurslands smukke skove, find kunst i landskabet, sov i shelter på en af de mange shelterpladser – mulighederne er nærmest uendelige!
Fjollehaven
Stor og spændende legeplads skabt af lokale ildsjæle. Prøv f.eks. den fantastiske pendulvippe, som løfter dig højt op over jorden, eller se hvem i familien, der holder balancen bedst på den 35 m. lange tarzanbane.
Adresse: Strandvejen 9b, Fjellerup, 8585 Glesborg.
Se mere her: http://www.fjellerupby.dk/om-fjellerup/fjellerups-legeplads-fjollehaven.aspx
Fjellerup Østergaard
Hyggelig park med aktiviteter for alle aldersgrupper. Der er shelters med bålplads og borde/bænkesæt, hvor den medbragte frokost kan nydes.
Læs mere her: http://www.fjellerupby.dk/turisme/sevaerdigheder/fjellerup-oestergaard.aspx
Hestehaven i Gjerrild
Den dejlige lysning i skoven er nabo til Sostrup Slot og har borde/bænkesæt, shelterplads og grill. Perfekt til udflugt for familien.
Læs mere her: http://www.gjerrild.net/index.php?side=turisme-i-gjerrild
Tustrupanlægget
Tustrupanlægget er et enestående gravkompleks fra stenalderen og består af både restaurerede jættestuer, stendysser og resterne af et kulthus. Ved parkeringspladsen findes en lille udstilling, som fortæller om områdets historie, og der er shelterplads med bålsteder.
Adresse: Gl. Fjellerupvej 10 a, 8961 Allingåbro.
Læs mere her: https://www.visitdjursland.com/stendysserne-ved-tustrup-gdk1079028
Rolsø Kapel og ødekirkegård:
Oplev en helt særlig stemning på den øde kirkegård, som ligger skønt i landskabet. Læs mere her: http://www.mols-helgenaes.dk/rolso_1.html
Sangstrup og Karlby Klinter
De imponerende klinter består af et 65 millioner år gammelt koralrev af bryozokalk og flint og er i alt 5 kilometer lange og nogle steder 17 meter høje. Et yndet mål for både lystfiskere og dykkere – og naturligvis for fossiljægere.
Adresse: Hjembækvej, 8500 Grenaa
Læs mere her: https://www.visitdjursland.com/karlby-sangstrup-klinter-gdk605814
Birkesig Kalkovne
De fine, særprægede og restaurerede kalkovne vidner om en tid, hvor kalk var et af de vigtigste råstoffer på Djursland. Læs mere her: http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/kalkvaerk-rugaardsvej-15-birksigvej
Rugård skove og klint
Herregården Rugård er kendt for at have været hjemsted for én af Danmarks ivrigste heksejægere, og kører man turen fra Birkesig mod Jernhatten kommer man forbi de smukke bygninger. Herregården er omgivet af imponerende skove, som strækker sig ned mod kysten, og ved Rugård Klint hælder træerne ud mod skrænten.
Læs mere her: https://nationalparkmolsbjerge.dk/oplev-nationalparken/udflugtssteder/rugaard-klint/
Gjerrild Klint
Lidt nord for Sangstrup og Karlby Klinter findes Gjerrild Klint, som har en helt anden geologik struktur end kalkklinterne. Klinten markerer overgangen mellem nordkystens lavvandede og sandede kystlinje og den østlige stenkyst, hvor det bliver hurtigt dybt.
Læs mere her: http://www.gjerrild.net/index.php?side=turisme-i-gjerrild
Strandene
Djursland er kendt for sine fantastiske strande og har både de lavvandede, børnevenlige strande langs hele norddkysten og den stenede kyst fra Gjerrild og hele vejen mod syd, kun afbrudt af den lange, brede sandstrand ved Grenaa.
Se mere om strandene her: http://danmarksstrandguide.dk/
Dystrup og Ramten Sø
Naturområdet ved Dystrup Sø er et fredet område med stier rundt om søen. Området er fuglerigt, og fra fugletårnet kan både udsigten og fuglelivet nydes.
Adresse: Dystrup Sø, 8586 Ørum Djurs
Læs mere her: https://www.visitdjursland.com/fugletaarnet-ved-dystrup-og-ramten-soe-gdk605625
Meilgaard Skov
Meilgaard Skov rummer flere kulturhistoriske spor, bl.a. Meilgaarddyngen, en 5000 år gammel køkkenmødding, hvor skaller stadig kan ses i skovbunden. I skoven findes også den stemningsfulde Skippershoved Skovkirkegård, hvor gravsten dukker op blandt træerne, og den i lokalområdet kendte bakke, Chokoladebakken. Der findes flere cykel - og vandreruter i og omkring skoven.
Læs mere her: https://www.norddjurs.dk/media/4063219/Folder.pdf
Grenaa plantage
Plantagen ligger tæt ved by og strand og byder på oplevelser for hele familien. I skoven findes naturlegeplads, stisystemer, trampestier og et varieret dyre – og planteliv. De brede stier er endda velegnet til kørestole og barnevogne.
Læs mere her:https://www.norddjurs.dk/media/4195505/Grenaa-skov-og-hedeomraader-infotavle.pdf
Thorsø Høje
På et ca. 50 meter højt bakkedrag ved Thorsø tæt på Grenaa ligger Thorsø Høje, som er ni gravhøje fra bronzealderen. Her er en flot udsigt over Djurslands østkyst, og i solskinsvejr kan Anholt anes i den østlige horisont.
Læs mere her: https://www.visitdjursland.com/naturomraade-thorsoe-hoeje-bronzealderpladsen-gdk605555
Porsbakkerne
Det lille skovområde i udkanten af Auning er et meget brugt udflugtsmål for lokale. Her er der i det bakkede terræn hyggelige gangstier, og i områdets østlige hjørne findes gynger i et stort, gammelt bøgetræ.
Adresse: Gjesingvej 10 b, 8963 Auning.
Læs mere her: http://auningby.dk/auning-bymuseum/porsbakkerne-ved-auning/
Blå Flag stationen Fjellerup
Blå Flag stationen ved Fjellerup Strand har åbent alle hverdage i skolernes sommerferie, og her kan man låne waders og grej og møde naturvejlederen. Ved Fjellerup Strand kan man desuden opleve en sælkoloni, som ses tæt på kysten.
Adresse: Klitvej 5, Fjellerup Strand, 8585 Glesborg
Læs mere her:https://kystogfjordcentret.dk/information/priser-aabningstider/
Sletterhage Fyr og Tyskertårnet
Ved Sletterhage Fyr kan solen og havet nydes, og ved fyret er der p-plads, shelterplads, ishus og offentlige toiletter. Ikke langt fra fyret findes ”Tyskertårnet”, som fungerede som tysk radarstation under 2. Verdenskrig. Herfra er en flot udsigt over Kattegat.
Adresse: Sletterhage Fyr, Sletterhagevej 58, 8420 Knebel.
Læs mere her: https://www.visitdjursland.com/sletterhage-fyr-helgenaes-gdk785519
Kirkeruinen i Grenaa
Gammel Grenaa Kirke findes nord for det tidligere sygehus. Ruinen består af fundamentet af kor, skib, tårn og våbenhus. Herudover er der sparsomme levninger af det kridtstensmurværk, kirken var bygget af. Kirken er én af oprindeligt 10 kirker på Djursland, som er bygget af kalksten fra klinterne.
Læs mere her: http://www.kulturpaahjul.dk/wp-content/uploads/2015/10/vandring-i-astrup.pdf
Rimsø Kirkegård og runesten
Rimsø Kirke og det omkringliggende område emmer af spændende historier. Præstegården nord for kirken er Danmarks ældste landsbypræstegård, og på kirkegården findes både en gravhøj og en runesten fra vikingetiden.
Adresse: Toresvej 4, Rimsø, 8500 Grenaa
Læs mere her: https://www.visitdjursland.com/rimsoe-kirke-gdk605691
Krogsbæk Skovkirkegård
Krogsbæk Skovkirkegård eller ødekirkegård, som den også kaldes, ligger med skovbevoksning og rig vegetation. Læs mere her: https://www.xn--dalskirkerne-scb.dk/side1
Kunst i landskabet
Flere steder på Djursland kan man møde kunst i landskabet. I området i og omkring Udbyhøj og Udby findes flere værker, bl.a ”Vindens Huse” af Saouli Salah og ”Vredessøjle” af Niels Pugholm.
Dragsmur Strand og General Rye Skanse
Ved Dragsmur kan man bade på begge sider af den smalle tange til Helgenæs. Der er dog ikke børnevenligt på begge sider!
Læs mere her: https://www.visitdjursland.com/dragsmur-strand-gdk606005
Tæt ved Dragsmur kan General Rye Skanse besøges. Skansen blev brugt i Treårskrigen, og fra Helgenæs blev General Ryes tropper udskibet til Fyn.
Adresse: Olaf Ryes Vej, 8420, Knebel.
Rævhøj ved Udby
Ca. 1 km fra Udby Kirke findes en lille høj, Rævhøj, hvor madpakken kan nydes med udsigt over Randers Fjord. Parker ved kirken og nyd den hyggelige gåtur i det smukke landskab.
Adresse: Udby Kirke, Rougsøvej 268B, 8950 Ørsted
Bønnerup Havn
Den hyggelige havn ligger i et naturskønt område lige ud til Kattegat med dejlig badestrand. Her kan børn fiske krabber ved lystbådehavnen, der er mange borde/bænkesæt til madpakkespisning, og der er legeplads til de mindste ved p-pladsen.
Adresse: Vestre Mole 2, Bønnerup Strand, 8585 Glesborg
Læs mere her: http://www.boennerup-lbh.dk/
Jernhatten
Jernhatten byder på både eventyrlig troldeskov, en fantastisk udsigt mod Hjelm og en kyst, hvor der kan snorkles. Læs mere her: https://www.visitdjursland.com/jernhatten-gdk605928
St. Sjørup Sommerby
Hver tirsdag i juli bliver pladsen omkring søen omdannet til en stor markedsplads med kræmmere, underholdning, leg, gøgl og meget mere. Oplev stemningen – den er noget helt særligt!
Sted: St. Sjørup Sø.
Læs mere her: http://stsjoerup.dk/sommerby
Tangkæret i Ørsted
Tangkæret er et rekreativt område med stier, borde og bænke omkring en kunstigt skabt sø, og søens dyreliv kan iagttages tæt på fra broen.
Læs mere her: https://www.norddjurs.dk/borger/natur-og-miljoe/ud-i-naturen/udflugtsmaal/herlighedspletter/tangkaeret-i-oersted